Introduktion til printproces og relateret udstyr

Jul 29, 2024 Læg en besked

Processen med at trykke mønstre på tekstiler ved hjælp af farvestoffer eller pigmenter. Trykning kan opdeles i stoftryk, uldtryk og garntryk, hvor stoftryk er hovedtypen. Ulden stribe print bruges til at lave blandet farve tweed; Garntryk bruges til at væve farverige mønstrede stoffer med specielle stilarter. Stoftryk har en lang historie. Kina havde allerede anvendt hultryk i den krigsførende stat (se kinesisk farvning og efterbehandlingshistorie). Indien havde allerede træbloktryk i det 4. århundrede f.Kr. Kontinuerlig konkav tromletryk begyndte i 1700-tallet (se tromletryk). Serigrafi er udviklet fra hulmønstertryk og er velegnet til små batch- og multivariationstryk af let deformerede stoffer. I 1960'erne begyndte man at anvende metal sømløst cirkulært serigrafi, hvilket gav betingelser for kontinuerlig produktion, med højere effektivitet end fladskærmstryk. I slutningen af ​​1960'erne dukkede transfertrykmetoder op, som udnyttede dispergerede farvestoffers sublimeringsegenskaber til at overføre farvestoffet på transferpapir til syntetiske fiberstoffer såsom polyester gennem opvarmning, hvilket resulterede i fine mønstre. I 1970'erne blev der også udviklet en sprayprintmetode styret af elektroniske computerprogrammer, som med mellemrum sprøjter forskellige farver farvestof fra mange kombinationer af sprayporte for at danne farvede mønstre, hovedsagelig brugt til tæppeprint.
Håndværk: Trykte stoffer er kunstneriske produkter, og tilsvarende trykteknikker vælges ud fra de designede mønstre. Der er tre almindeligt anvendte typer: direkte print, anti-dye print, og discharge print. Direkte udskrivning er processen med direkte udskrivning af farvestoffer eller pigmenter på hvide eller lyse stoffer, efterfulgt af efterbehandling såsom dampning for at opnå mønstre. Processen er kort og meget brugt. Antifarvningstryk er et stof, der først trykkes på stof for at forhindre farvestoffer i at farve eller udvikle farver, og derefter farvet eller fremkaldt for at opnå mønstre på det farvede stof. Udskrivningstryk er en trykproces, der involverer fjernelse af farvestoffer fra farvede stoffer for at få mønstre på dem.
Farvestoffer og pastaer: Tekstiler skal forbehandles før trykning for at have gode befugtningsegenskaber. De farvestoffer, der bruges til trykning, er stort set de samme som dem, der bruges ved farvning, og nogle mindre mønstre kan overtrækkes med maling (pigment). Derudover er der også hurtige farvestoffer såsom hurtige farvestoffer, hurtige aminer og hurtige sulfoner specielt designet til udskrivning. Forskellige typer farvestoffer kan bruges til at printe forskellige mønstre på det samme stof. Ved tryk blandes farvestof eller pigment til en pasta. Efter tryk og tørring er det normalt nødvendigt at dampe, fremkalde eller fiksere farven og derefter udføre sæbevask og vandvask for helt at fjerne pastaen, kemiske midler og flydende farver i farvepastaen.

Trykfarve er sammensat af farvestoffer (eller pigmenter), hygroskopiske midler, hjælpeopløsningsmidler og den originale pasta. Funktionen af ​​printpasta er at give farvepastaen en vis viskositet og flydendehed. Den er lavet af hydrofil polymerpasta, almindeligt anvendte pastaer omfatter stivelse, stivelsesnedbrydningsprodukter (hvide og gule dextriner), stivelsesetherderivater, natriumalginat (eller ammonium), hydroxyethyl sæbebærgummi, drage gum, celluloseether, syntetiske polymerelektrolytter osv. Emulgeret pasta fremstillet af vand, petroleum og emulgatorer, nogle gange også brugt som trykpasta. Trykpastaen skal have god stabilitet mod de kemiske midler i farvepastaen, ikke interagere med farvestoffet, have en vis vedhæftning til fibrene og være let at vaske af fra stoffet. Viskositeten af ​​trykfarve bestemmes af egenskaberne af den originale pasta. Hvis blækkets viskositet falder for meget under udskrivningen, vil det være svært at printe fine linjer, og hvis viskositeten er for høj, vil blækket ikke let passere gennem siens fine porer.
Dampning og dets udstyr: Dampning er også kendt som dampning. Stoffet, der er trykt med farvepasta, tørres og dampes. Damp kondenserer på stoffet, hvilket får stoffets temperatur til at stige, fibre og pasta til at svulme, farvestoffer til at opløses, og nogle farvestoffer til at gennemgå kemiske reaktioner under dampningsprocessen. På grund af tilstedeværelsen af ​​pasta er farvningsprocessen for trykfarvestoffer mere kompleks, og dampningstiden er længere end padfarvning.
Der er tre typer dampudstyr: ① Dampdampboks: hæng stoffet på et beslag og skub det ind i kassen til dampning; ② Kontinuerlig dampmaskine: suspender stoffet i en cirkulær form på en rulle, fremfør langsomt og damp kontinuerligt; ③ Forskellige hurtige dampere. Dampkasser og hængende kontinuerlige dampere er velegnede til silkestoffer, strikstoffer og syntetiske fiberstoffer. Dampbokse bruges til dampning under forseglede forhold, men kan ikke producere kontinuerligt. Dampbetingelserne varierer med farvestoffets og fiberens egenskaber. Ved dampning af trykte stoffer med karfarvestoffer skal luften i dampkammeret udstødes. Polyestertrykte stoffer med dispergerede farvestoffer kan dampes ved omkring 130 grader i en lukket dampovn eller dampes med overophedet damp ved omkring 175 grader under normalt tryk, eller bages og fikseres ved omkring 200 grader.

Cowint er den største DTF-filmfabrik i Kina

COWINT DTF