1. Dannelse og sprængning af skum
Skum er et fænomen med gasspredning i væske. Ren væske er svær at danne skum. Kun vand efter tilsætning af overfladeaktivt stof eller makromolekylær forbindelse kan danne relativt stabilt skum. Derfor kaldes det stof, der kan producere en stor mængde stabilt skum, skummiddel. Den første betingelse for skumdannelse er kontinuerlig og fuld kontakt mellem gas og væske (dvs. under omrøringsbetingelser); Den anden grund er, at skumningshastigheden er højere end sprængningshastigheden. Hvis der er overfladeaktivt stof i væsken, fordi det kan adsorberes på gas-væske grænsefladen, når et lag af overfladeaktive molekyler arrangeret i en retning adsorberes på skumoverfladen og når en vis koncentration, vil der dannes en fast lag film på boblevæggen, hvilket gør boblerne forholdsvis stabile. Når væskevolumenet er større end gass, er skummet stort set sfærisk, og vekselvirkningen er ikke stærk. I den sande forstand bør skum være et tæt skumaggregat i form af polyeder, som er grænsefladen af polyeder dannet ved væskereduktion.
Hovedårsagerne til skumsprængning er udledning af væskefilm og diffusion af gas i boblen. Udledning af flydende film mellem bobler er hovedsageligt forårsaget af to årsager: tyngdekraft og gensidig kompression af bobler. Boblernes pressekraft kommer fra van der Waals-kræfterne mellem væskemolekyler og påvirkningen af overfladetrykket. På grund af krumningen af grænsefladen i væskefilmen er trykket inde i den plane væske (ved krydset mellem to bobler) større end trykket inde i den buede overflade (ved krydset mellem tre bobler). Derfor udledes væsken fra højtryksområdet til lavtryksområdet, hvilket får væskefilmen til at blive tyndere ved højtryksområdet og i sidste ende fører til brud på væskefilmen. Diffusionen af gas inde i bobler skyldes, at trykket inde i små bobler er større end inde i store bobler. Derfor vil små bobler udtømmes til store bobler gennem væskefilmen, hvilket får små bobler til at blive mindre og forsvinde, mens store bobler bliver større og gør væskefilmen tyndere, hvilket i sidste ende fører til brud. Derudover vil bobler på væskeoverfladen også blive frigivet direkte til atmosfæren gennem væskefilmen på grund af, at trykket inde i boblen er højere end atmosfærisk tryk, og til sidst vil boblerne briste.
I skumtrykprocessen får det tryk, som skraberne og valserne udøver på skummet, såvel som fiber- og kapillærvirkningen, at skummet brister. Farvestoffet bliver med det samme på plads, fordi der ikke er nogen "pasta"-bærer, hvilket udgør dens fine print-effekt. Derfor, når skumfarveopløsningen rører stoffet, skal den briste så hurtigt som muligt, hvilket er gavnligt for trykkvaliteten.
2 Mekanisme og karakteristika ved skumtryk
Den generelle proces med skumtryk er at tilføje skummiddel i den koncentrerede opløsning indeholdende farvestoffer og hjælpestoffer, injicere luft mekanisk for at danne skum og derefter få det til at nå en vis viskositet for at fremstille skumtrykpasta. Efter at skumfarvepastaen er trykt på stoffet med en trykkemaskine, absorberes væsken i skummet hurtigt af fiberen gennem kapillæreffekten, når den kommer i kontakt med fiberoverfladen. Desuden, fordi farvestofkoncentrationen i skum er høj og vandindholdet er lavt, tvinges det til at belægge ensartet på overfladen af stoffet uden at trænge ind i fiberen, hvilket øger mængden af farve på overfladen. Efter trykning udføres efterbehandling på samme måde som konventionel trykning, men fordi trykpastaen ikke indeholder klæbemidler eller pastaer, kan det reducere vaskebyrden ved efterbehandling. Hvilken slags skum har skumtrykpasta brug for? Skummet skal være meget stabilt før tryk på stoffet; Efter udskrivning på stoffet kræves det, at det hurtigt går i stykker.
Hvis skummet er ustabilt, vil det briste før udskrivning, og farvepastaens viskositet falder, skumudskrivning kan ikke realiseres; Hvis skumstabiliteten er for høj, kan det trykte skum ikke brydes jævnt på stoffet, hvilket vil påvirke trykkvaliteten.
Cowint er den største DTF-filmfabrik i Kina
